Små glæder

[Cel Victor]

Cel tjekkede målingerne på skærmen foran sig en sidste gang, før hun lænede sig tilbage i det slidte pilotsæde og udstødte et langt suk. Hendes hoved gled ned over stolens ryglæn og hun så tilbage mod døren til cockpittet, før hun tog sig sammen og satte sig ordentligt igen. Hun var alene i cockpittet, som hun ofte var det efter de havde mistet 2. piloten. Hun kunne ikke vente til de fandt en ny, for selvom kedsomheden ved at blive ladt alene i cockpittet var uundgåelig for en ansvarlig pilot, så hjalp det dog når man enten havde selskab af en anden pilot eller kunne bytte med dem af og til. Det var naturligvis ikke nødvendigt, at nogen var til stede i cockpittet 24/7 – computeren klarede jo arbejdet, så snart man havde fået sat en kurs og fået skibet op i den fornødne hastighed – men det var nødvendigt at tjekke målingerne, så man ikke endte med at ramme ind i en asteroide eller en lille måne computeren havde overset da ruten blev udregnet. Alt så dog fint ud. Hun behøvede ikke forblive i cockpittet – eller det ville sige, det ville hun ikke have behøvet, hvis det ikke var fordi kaptajnen havde bedt hende tage den hurtigste rute – også selvom den rute førte lige igennem et asteroidebælte.

Selvom computeren havde udregnet, at der ville gå en times tid før de ramte det, vidste Cel dog fra erfaring, at det skulle tages med et grant salt. Så meget kunne gå galt når man fløj gennem asteroidebælter… hun ville være sikker på, at de ikke stødte ind i en, bare fordi hun kedede sig en smule og var i den anden ende af skibet når de ramte bæltet. Det eneste gode ved dette var, at så behøvede hun da ikke traske ned til sygestuen og få tjekket op på sine ben og mulige infektioner i dem. Små glæder.., tænkte hun som hun trak et nyt vindue op på sin skærm, hvor hun begyndte at kigge på modelskibe, der ville passe godt ind i hendes samling.

[Connor Mills]

Connor nærmest sprang op ad trappen til cockpittet med den ene hånd halvt på rækværket. Han havde ikke travlt og der var ikke nogen fare eller noget, men derfor kunne man vel godt sætte et højt tempo alligevel. Det var kedeligt at gå stille og roligt op ad trapper hvis man i stedet kunne tage to trin ad gangen. Da han nåede til toppen af trappen satte han dog tempoet ned igen. Han trådte ind i selve cockpittet og så Cel sidde til rette i pilotsædet med fokus på skærmen. Han stoppede op lidt bag hende og trak en klud op fra sit bælte – der altid holdt alt hvad han kunne få brug for og lidt til – for at tørre sine beskidte hænder af mens han kiggede lidt på hvad hun kiggede på.

"Skibet til højre har de bedste tech spec's, dobbeltspannede kompressorer og en kraftigere booster," bemærkede han ud af ingenting, "det andet er selvfølgelig mere aerodynamisk og praktisk bygget og indrettet."

Han vidste udmærket at hun selvfølgelig havde styr på sine skibe, det gjorde enhver pilot med respekt for sig selv og at det bare var modeller og specs'ne derfor var ligegyldige. Men han kunne ikke lade være alligevel.

"Nej, jeg kom bare for at sige at det hele er fint dernede og at hun sagtens nok skal klare den på den tid kaptajnen har fastlagt, så længe du holder hende fra store sten." Han smilede og stak kluden tilbage i bæltet, tilfreds med renheden af sine hænder selvom andre måske ikke ville have været. Det var der ikke så meget at gøre ved.

[Cel Victor]

Cel havde fundet frem til to forskellige modeller, hun var interesseret i. Den ene havde hun længe overvejet at anskaffe sig, mens det andet var et skib, hun syntes næsten lige så godt om, der var nedsat i pris. Hun lænede sig frem i stolen og stirrede først på det ene, så på det andet, og tilbage igen. Så optaget var hun, at hun ikke lagde mærke til at en anden havde begivet sig ind i cockpittet, før hun hørte Connors stemme. Hun så sig over skulderen og gav Connor et skævt smil og et løftet øjenbryn, før han gav sin grund til at være kommet.

"Det lyder godt. Jeg vil nu foretrække også at undgå de mindre sten," Sagde hun.

Selvom skibet ikke ville tage skade af et par kollisioner med mindre asteroider - det havde jo sine elektromagnetiske skjolde - fik det stadig skibet til at vibrer noget så ubehageligt. Desuden, hvis man ramte ind i for mange af de små asteroider, kunne der dannes et hul i skjoldet... og hvis skjoldet først var skadet.. Men det gik jo nok. Hvis alt andet var i topform var det intet problem at undgå de fleste af asteroiderne.

"Men slå dig ned og hjælp mig med at vælge," Sagde hun til Connor og gestikulerede mod sæddet til venstre for sig.

Hun vendte sig tilbage mod hologram skærmen, bed tankeløst i sin tommelfingernegl og rystede svagt på hovedet, før hun sagde: 

"Hvis jeg skulle flyve i det, ville det ikke være et svært valg. En kraftig booster og gode tech specs er selvfølgeligt sejt og så videre, men man må jo være lidt praktisk hvis man skal flyve tingen. Men!" Hun understregede ordet med en fagrende hånd. "Det skal jeg ikke!"

Hun overvejede et kort øjeblik hvorvidt Connor overhovedet var interesseret i at hjælpe hende med at hjælpe, og om havde tid til den slags plads, men slog så tanken til side. Det var ham, der var kommet ind i cockpittet og var begyndt at gøre sig klog på skibene - så var det hans egens skyld at hun hev ham ind i sit dilemma! Hun fortsatte derfor ufortrødent sin monolog:

"På den anden side, virker Y9-Thunder modellen ikke overpriset? Og samtidig er YM-Hawk modellen nedsat..." 

[Connor Mills]

Connor smed sig i sædet ved invitationen. Han havde nok gjort det uden en direkte invitation, medmindre altså hun havde bedt ham skride. Han lænede sig lidt mod skærmen for at nærstudere de to modeller og skævede til Cel mens hun talte. Hun havde ret i de ting hun sagde, og alt det han havde nævnt var jo lidt ligemeget ved en model. Pris og udseende spillede lidt større roller her. Han lagde mærke til priserne da hun kommenterede på dem og lænede sig så tilbage i sædet igen. Snurrede det lidt rundt og tænkte for sig selv at piloterne havde de bedste sæder. De skulle selvfølgelig også arbejde i dem, så det var fair nok, men alligevel.

"Det kommer jo an på hvor meget du kan eller vil ofre," bemærkede han for det var jo rigtigt det hun sagde med priserne, men han kunne ligesom ikke udtale sig om hvad hun havde eller ikke havde råd til. Desuden virkede det også mest som retorik fra hendes egen side og mest til hende selv. Ikke at det afholdt ham fra at svare noget.

"Men hvis det er et tilpas godt tilbud..." Connor lod den hænge lidt i luften og lagde hænderne bag hovedet. Kun en smule selvkontrol og omtanke holdt ham fra at smide fødderne op, og heldigvis, for det ville næppe gøre piloten glad hvis han plantede sine støvler i styretøjet. Dårlige vaner. Han smilede.

[Lesreub]

Forgot To Refrigerate Amoxicillin <a href=http://cheapcial40mg.com>buy cialis</a> Over The Counter Sex Pills In Canada Cheap Real Cialis