Ororo event

[Connor Mills]

Connor havde lænet sig tilbage i stolen da det virkede som om hans input ikke længere var krævet. Helt ærligt så var det nok heller ikke så brugbart. Han kunne finde ud af maksiner og at fikse ting ikke at finde mennesker på fremmede planeter. Det meste af deres samtale fløj over hovedet på ham indtil hans navn blev nævnt. Han rettede sig lidt op og kiggede på Nome som selv var tør som et firben i solen og ikke havde været den der havde befundet sig under adskillige rør der havde givet op og var begyndt bare at sprøjte alskens væske ud. Gaffa holdt måske ikke længe, men det var den bedste midlertidige løsning i øjeblikket.

"Det kommer lidt an på hvilke reservedele jeg kan støve op, men det burde i princippet ikke tage så lang tid endda," svarede han og løb mentalt igennem de ting han vidste de i hvert fald havde, "og ellers må jeg bare fikse med lidt mere midlertidig gaffa."

[Cassandra Min]

Cass sad på samme facon som før. Begge hænder under bordet. Stift ret op og ned. Kun hovedet der tilsyneladende drejede sig.

"Kaptajnen er død nu hvis begge hans ben er amputeret." Hendes eneste nøgterne kommentar.

Hun gav Nome ret. Hun var et unødvendigt stykke bagage, men hele hans fremgangsmetode var rent til grin. Siden de ikke kunne spore kaptajnen som de burde, var det idéelle at tage til det sted hvor de sidst havde opfanget signal. Men Nome ville vel at de skulle undersøge hele planeten. Behøvede hun at sige mere.
Og hun var ikke nogen kamp læge. Hun var ikke trænet til eller søgte om at lappe folk sammen mens de blev skudt på. Naturen var ulækker og utilregnelig. Om end at være på dette skib havde givet hende ikke så lidt at ordne i obskure episoder.

[Cataleya Alegra]

Cataleya smilede umærkeligt til Cassandras kommentar. "Så lad os håbe han stadig har sine ben."

Cataleya kiggede sig omkring. Hun kunne ikke umiddelbart se hvad folk mest foretrak. De ville nok helst bare blive her, nogle var måske mest skræmt af Nome. Eller måske endda af hende selv. Det var ikke til at sige hvad flertallet syntes.

"Cassandra du er læge. Jeg er ikke læge. Hvis vi finder Kaptajnen hårdt såret, så har han brug for en læge." Cataleya sukkede og kiggede op i loftet. Det her var fuldstændig håbløst. Cassandra gad ikke udenfor, for der var der ikke rent, og Nome ville bare ræse rundt i sin minijeep uden et egentligt mål. Connor skulle prøve at lappe skibet sammen, og hvad skulle hun selv lave? Følge med der hvor der var mest brug for hende, og sørge for at folk ikke skød hinanden i hovederne af frustration?

[Connor Mills]

Der var noget der bippede i hans lomme. Han rodede rundt efter det og fik endelig fisket en lille kommunikationsenhed frem som han havde fikset op til at kunne forbindes til andre devices. Den blinkede og bippede lystigt løs, mens han læste displayet.

"Fuck," sagde han og sprang op, "det sagde jeg vidt for tidligt." 

Connor havde sat trykmålere på rørene hvor de var læk for at kunne holde øje med det. Og en af dem var lige gået af. Hvilket betød arbejde for ham. Så kunne han da måske lave noget brugbart. Han holdt enheden op og sagde "Sorry, nødsituation med rørene." før han sprang ud af lokalet mod uheldsstedet.

[Cassandra Min]

Cass kunne se logikken i det Cataleya sagde men det gjorde ikke at det hun sagde var smart. Eller nødvendigvis det der måtte gøres.

"Jeg er ikke bevendt derude," sagde hun og så på den mørke, stolte pige. "Og vores ordre var at fikse lækagen og vente her."

Evigt praktisk. Hun skulle gerne være gået ud. Men det var ikke en ordre eller et ønske på nogen måde. Hun vedblev at se på den anden. Hvor skulle hun ellers se hen? Hun var også temmelig ligeglad med om hvad der var sket kaptajnen. Hun vidste at planeten ikke have nogen eksotiske sygdomme, så det kunne under ingen omstændigheder være det.

[Nome Bucket]

Han lo. "Sig mig, hvad forventer i seriøst at møde?" Han så sig omkring og så til sidst på Cataleya. "Men så okay, lad os leje en hel hær, så kan vi også udrydde mafiaen nu hvor vi er i gang. Og Cass, du må hellere være vores feltlæge om du vil det eller ej. Cataleya har åbenbart taget styringen, så vi må hellere bukke under for det."
Han trak på skuldrende og så næsten undskyldende på hende, fordi de skulle tvinges til at tage ud sammen. Sådan var livet åbenbart.

Da Connor rejste sig, gjorde han samme. "Jeg kommer og hjælper dig," sagde han bare. Ikke af venlighed, men fordi han ikke stolede på at han kunne gøre det godt nok. Gaffaen kom da i hvert fald ikke langt med. Og han kunne godt se at der var flertal imod ham, så så ville han hellere bare tage og gå i gang med de fucking rør. 

[Cataleya Alegra]

"Okay." Cataleya kneb læberne sammen. Hun skulle virkelig holde igen, for ikke at begynde igen. Alligevel kunne hun ikke lade være med at tænke på at det eneste Cassandra nogensinde ville få en ph.d i var i at være hygieinsk. Hun var ikke mere læge end Cataleya var. Hvis man ikke kunne gå ud og hjælpe der, hvor der var brug for det, så var man sgu ikke en særligt behjælpelig læge.

"Hvis der er flertal for bare at sidde og glo ud i luften, så lad os da endelig gøre det." Cataleya vidste ikke hvad hun skulle gøre eller sige for at folk ville gøre noget. Hun forstod dem ikke. Kunne ikke lide ikke at vide hvad fanden hun skulle gøre. "En anden ting... Vi skal jo også have hentet den der blomst. Nogle forslag til det?"

[Cassandra Min]

Connor lækkede vand mens han igen begav sig af sted. Hun havde moppet en hel del. En ordre var en ordre og gøre rent kunne hun. Hun anede ikke hvad hun ellers skulle og de havde ikke sat hende til noget, så at moppe vand op var da et bud. Irriteret over Cataleya sagde 'den der' og ikke 'de der' men hun kommenterede det ikke.

"Må er det forkerte ord. Min ordre er at blive. Når der er gået 24 timer er reglerne sådan at kaptajnen eller øvrige besætning er en tabt sag. Jeg har ikke behov for at bryde en ordre eller reglementet."

Meget nøgternt. Igen. Det var sådan det var.

[Cataleya Alegra]

"Hvad har du forventet, Nome?" Cataleya kiggede med en vis kølighed på ham "At kaptajnen sidder lige udenfor, og drikker vand mens han hygger sig med at synge sange om gamle dage. Forventer du at du bare kan gå ud og finde ham?"
Hun havde lyst til at rejse sig nu. Havde ikke mere at sige. "For hvis det er tilfældet, Nome, så tror jeg du bliver pænt skuffet."

Nome rejste sig. Ville gå ud og lave noget fornuftigt. Det forstod Cataleya i det mindste. 

Cataleya knyttede sine hænder. Åndede ind. Ud. De skulle snart gøre noget. Bare et eller andet. Noget andet end at sidde og snakke, når det tydeligvis ikke nyttede noget som helst. "Og Cassandra. Du har også en eller anden form for forpligtelse som læge. At være der hvor der er brug for hjælp." Det var vel ikke løgn. Men hvis Cassandra ikke ville, så var der nok ikke ret meget som kunne få hende til at ændre mening.

[Cassandra Min]

Cass så op kvinden. Cassandra. Måden hendes navn blev ladet på som om hun var en skosål. Ikke værdig. Ikke at det rørte hende det fjerneste.

"Ja. Og som jeg ser det er der en hel besætning her og et menneske derude."

Simpel logik.

Resten var ikke hendes at kommentere.

[Cataleya Alegra]

Cataleya forstod det faktisk godt. Hun kunne godt se det. Det var fornuft. Hun syntes bare ikke at Cassandra burde fikse lungebetændelser og alt muligt andet pis, når der muligvis var en der var voldsomt såret et andet sted.

"Okay, Cassandra. Du gør som du finder bedst. Men vi skal stadig have fundet på en plan med blomsterne og kaptajnen."

Det var et kompromis. Cataleya nikkede til Cassandra. Vidste egentligt ikke hvorfor. Måske fordi hun ville vise at hun respekterede den holdning, eller også var der en anden grund.

[Cassandra Min]

Det var totalt misforstået at tro Cass søgte anderkendelse for det hun sagde.
Derudover var hun meget enig i der skulle lægges en plan.

"Hvorfor denne trang til at finde kaptajnen?" spurgte hun undrende. "Han er kun ét menneske.

Hun mente det. Forstod det ganske enkelt ikke. Han var kun et menneske men andre skulle sætte deres liv til. Det gav ikke mening.

[Cataleya Alegra]

"Det er ikke en trang. Vi skal bruge en der kan styre skibet."

Cataleya trak på skuldrene. Egentligt så var der hundredevis af andre grunde til at de skulle hente ham, men hun havde ikke lyst til at nævne nogle af dem. Primært fordi det bare ville starte en ny diskussion, som de ikke havde brug for på dette tidspunkt. Og lige nu sejrede fornuften. Der var også andre ting de skulle fokusere på. De forbandede blomster for eksempel.

"Men selv hvis vi ikke vil finde kaptajnen, så skal vi have fundet de blomster"

[Cassandra Min]

Det var åndsvagt. De havde en pilot, det var bare ikke hende der ejede skibet, hun var bare deres pilot. Men piloter kunne netop finde vej. Kunne netop finde ud af det. Kunne netop skaffe dem væk.
Men blomsterne var profit. Om en Cass ikke havde behov for penge, hun kunne altid ringe til sine forældre. Som enearving var det ligegyldigt om hun brugte lidt nu eller når de var døde. For dem. Cass snakkede ikke med dem. At ringe var nok lige en tand for meget. Hun ville skrive til dem.

Men hun sagde ikke noget. Ikke lige nu. Der var ingen forslag og hun ville ikke hjælpe.

[Cataleya Alegra]

Ingen forslag. Ingen reaktion. Overhovedet. Ja, det var frustrerende. Nej, Cataleya gad ikke stå med det selv. Hun gad ikke stå for at finde nogle blomster så nogle geder kunne blive større. Nope. Not gonna happen at all!

"Ingen ideer?"

Cataleya så opfordrende på folk omkring bordene. Men nej. Ingenting. Nogle sad og knugede deres hænder ind til brystet, andre svedte som svin og nogle var helt fuldstændig upåvirkede. Det var ikke dem der tabte noget på det her. Det var sgu heller ikke fordi hun selv gad det her. Stå og lege taler og alt muligt pis. Det her skulle bare løses.